Om Obama og hans brug af sociale medier i valgkampen

Obama-kampagnens brug af sociale medier

Obama-kampagnens brug af sociale medier 246 365 Anders Stubkjær.com

I oktober 2009 havde jeg i et par timer mulighed for at drive rundt i boghandlen Barnes & Nobles på 5th Avenue i New York. Dét var i sig selv en oplevelse. Jeg var bl.a. på jagt efter en bog, der kunne fortælle om det seneste inden for sociale medier i USA. ”Yes We Did – An inside look at how social media built the Obama Brand” er skrevet af Radah Harfoush. Hun arbejdede i tre måneder i 2008 som frivillig i Barack Obamas kampagnehovedkvarters New Media afdeling.

Bogen er bygget op af 14 kapitler med tre hovedemner:

  • Diskussion af Obama-kampagnens brug af sociale medier, bl.a. blog, email, video, mobitelefoni, online ads, design og sociale netværk
  • Personlige anekdoter fra kampagnen
  • Diskussion af Barack Obama som kandidat og amerikansk præsidentvalgkamp generelt

Hvad var Obama-kampagnens egne erfaringer?

Et af de mest praktiske aspekter ved bogen er, at Harfoush for stort set hvert kapitel afslutter med ”Social Media Lessons”. Her udleder hun 3-5 centrale erfaringer kampagnen gjorde sig inden for det emne, hun lige har diskuteret i kapitlet. Hver af disse erfaringer præsenterer hun med én overordnet sætning og 8-10 linjers uddybende forklaring. Det er inspirerende og anvendelige ideer, uanset om man arbejder professionelt med sociale medier, eller er man bare er nysgerrig.

Sociale medier som motivation og konkurrence

Det er oplysende at læse om hvordan Obama-kampagnens brug af sociale medier. Kampagnens fokus med var, at ”use online tools to organize offline action”. De skabte intet mindre end et unikt socialt netværk for kampagnens deltagere, www.mybarackobama.com. Netværket skabte bl.a.

  • Et sted for dialog og debat
  • ”Følelse” af samhørighed for kampagnens frivillige
  • Opmuntring til positiv konkurrence om at yde mest, inden for alt fra at stemmedørklokker til pengedonationer

Netværkets formål var ultimativt at være et redskab hvormed kampagnens folk kunne inspirere folk til at gå ud og stemme på Obama. Denne strategi lykkedes, som alle ved. Mange kampagner ville formodentlig være fristet af ideen om at lave et flot socialt netværk for at have en flot online-tilstedeværelse, men mangle, eller glemme det skarpe fokus på udbytte.

En yderligere måde hvorpå Obama-kampagnen var nytænkende, var synligheden af centrale aktører i kampagnen, og at kampagnens folk klart demonstrerede, at de tog ideen om netop dialogen i de sociale medier alvorligt. 

I et andet indlæg skriver jeg om Anna Ebbesen og Astrid Haugs bog ‘Lyt til Elefanterne’. I bogen diskuterer de, hvordan Radikale Venstre også forsøgte samme strategi med sociale medier som Obama-kampagnen.

Livet i Obama-kampagnen

Bogen er krydret med anekdoter fra livet som frivillig i Obamas kampagne.  Det er velskrevet og medrivende. Dog er Harfoush egentlig ikke voldsomt kritisk overfor nogen aspekter af Obama. Som læser er det i denne situation til at leve med, fordi målet med bogen er, at fortælle om hvordan sociale medier blev brugt i kampagnen. Det lever den absolut op til.

Rafah Harfoushs weblog kan du bl.a. læse mere om hende og læse udvalgte konference-oplæg, hvor hun taler om sociale medier.