En bosnisk kunstner er repræsenteret med et tankevækkende værk, der lige nu indgår i udstillingen Far from Home på ARoS. Det perspektiverer begrebet ’hjemme’ og giver anledning til tanker om det europæiske fællesskab. Ismar Cirkinagics kunstværk, Herbarium, taler med brutal enkelhed direkte ind i den aktuelle politiske krise i Bosnien. Det trækker også en poetisk tråd til de bosniere, der var tvunget til at flygte fra krigen i Bosnien i 1990’erne og skabe sig et hjem i Danmark. Samtidig udstiller værket et Europa, der på mange måder er i splid med sig selv.
ARoS skriver om udstillingen: ”…’Far From Home’ handler ikke om hjem i sin fysiske betydning med en bolig, der indrettes i henhold til smag, behag og social identitet. Den handler derimod om følelsen af at være hjemme og alt det, som eventuelt hindrer os i at være hjemme et sted …”
Herbarium – blomsternes historie bedrager
Kunstværket Herbarium er en samling billeder i smalle trærammer med hvid passepartout. Hvert billede indeholder enkelte tørrede blomster. På den hvide baggrund kan man se flere håndskrevne sætninger. Det første, man læser, er oplysninger om, hvad blomstens art er, og hvor den er plukket. Men blomsternes sarte skønhed bedrager.
Enkelheden i kunstværket dækker over en brutal historie, der gradvist bliver foldet ud: De næste sætninger forklarer, på hvilke lokaliteter blomsterne er plukket – og at der på netop disse steder i det nordøstlige Bosnien, Ismar Cirkinagics hjemegn – er fundet massegrave.
Ethvert håb, som du kan klamre dig til, om at blomsterne udstråler uskyld, bliver til sidst slået fuldstændig til jorden. På hvert af billedernes hvide flade er der indskrevet tallet på, hvor mange lig der er fundet i hver blomsts massegrav. Disse massegrave er fra den krig, der hærgede i Bosnien fra 1992 til 1995.
Som uformelle mindesten
I relation til udstillingens tema står blomsterne i værket som uofficielle mindesten over de henrettede og som et symbol over mennesker, der fik frarøvet muligheden for at opleve et liv hjemme. Deres efterladte fik formodentlig også smadret deres oprindelige følelse af hjemme på grund af tabet og sorgen.
Det sætter fokus på det område, der udgør Republika Srpska, og som stadig er en af hovedingredienserne i den konflikt, der er ved at rive Bosnien i stykker i dag
Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) har ved adskillige domme slået fast, at bosniske serbere stod bag etniske udrensninger og folkemord mod bosniske muslimer (bosniakker) i dette område af Bosnien.
Dayton-aftalen 27 år efter
Udformningen af det Bosnien, vi kender i dag, opstod med Dayton-aftalen, der i disse uger blev underskrevet for 27 år siden. Aftalen førte til, at krigen stoppede, men skabte et etnisk opdelt land med et dysfunktionelt politisk system.
Den bosnisk-serbiske del af Bosnien betegnes Republika Srpska (RS). Den er én af de tre enheder, der udgør den bosniske stat. Cirkinagics værk er aktuelt, fordi det sætter fokus på det område, der udgør Republika Srpska, og som stadig er en af hovedingredienserne i den konflikt, der er ved at rive Bosnien i stykker i dag. Det er i denne del af Bosnien, at politiske ledere truer med løsrivelse fra den bosniske stat.
Et europæisk hjem
Hvis den serbiske del af Bosnien faktisk løsriver sig, så frygter mange, at historien kan gentage sig med krig, flygtningestrømme og død. Det vil ikke bare blive en hindring, men en politisk mur, der i yderligere grad vil hindre fordrevne og næsten også de døde i at føle ‘hjem’.
Set i et større perspektiv mener mange med rette, at Bosnien er en del af Europa. Alligevel er Bosnien endnu ikke blevet optaget som medlem af for eksempel Den Europæiske Union. Demokratisk underskud, manglende politiske reformer, korruption og kriminalitet er nogle af de forklaringer, der bliver givet på, at det ikke er sket.
Bosniakkernes evne til at integrere sig i det kølige nordeuropæiske viser derudover, at hindringerne for at skabe sig et nyt hjem inden for Europas grænser ikke er uovervindelige
Officielt er religion ikke en faktor i spørgsmålet om optagelse i EU. Uofficielt er situationen en smule mere flydende. 50 % af befolkningen er muslimer og omtales som bosniakker. 30 % er ortodokse og er bosniske serbere. 15 % er katolikker og er bosniske kroatere.
Realiteten er formodentlig, at Bosnien på nuværende tidspunkt anses for at være en relativt politisk ustabil stat, der er udsat for en for høj grad af international indblanding.
EU har netop accepteret Bosnien som kandidatland. De færreste tror dog på, at det vil få nogen videre betydning det næste årti. På mange måder en visionsløs tilgang. Den religiøse dimension står som en yderligere faktor, der måske kan forklare en del af udvidelses-skepsissen.
Fra Bosnien til et nyt hjem i Danmark
Værket trækker, som nævnt, også direkte tråde til en del af Danmarks befolkning: I dag bor mere end 30.000 bosniere i Danmark. Krigen blev netop dét, som forhindrede denne gruppe mennesker i at udleve deres oprindelige drøm om hjemme. En del af dem kommer fra netop det område i Bosnien, som udstillingen handler om.
Selv om Danmark viste sig at være en sikker havn, så skulle der stadig opbygges en ny følelse af hjemme – både for dem selv, men også for den næste generation, der kom til. Hindringen må bl.a. have været tabet, sorgen og længslen efter den oprindelige følelse af, hvad hjem var.
Hindringer nedbrydes, og muligheder skabes
Flere studier har vist, at de bosniske flygtninge, der kom til Danmark, er en af de flygtningegrupper, der indtil nu har været bedst til at integrere sig. Størstedelen af flygtningene var bosniakker. Danskerne tog imod dem, med hvad man kunne kalde en form for uorganiseret åbenhed.
Bosniakkernes evne til at integrere sig i det kølige nordeuropæiske viser derudover, at hindringerne for at skabe sig et nyt hjem inden for Europas grænser ikke er uovervindelige.
Meget har siden forandret sig i forhold til danskeres villighed til at nedbryde hindringer for tilrejsende, der ikke har en identitet, der ligger tæt på en nordeuropæisk. Dette må være en kilde til frustration og sorg for flygtninge, der allerede har skabt sig et hjem i Danmark.
Et sejrsmonument
Der er et tragisk islæt over Ismar Cirkinagics værk. Uden at glemme, eller på nogen måde underkende den brutale historie, er det dog også muligt at tolke værket ud fra et mere positivt perspektiv ved at se det som en slags sejrsmonument for de bosniske flygtninge, der kom til Danmark – og det Danmark, der dengang tog imod dem.
Krigen hindrede flygtningene i at udleve deres oprindelige ’hjemme’. Danskerne nedbrød hindringer og opbyggede muligheder – og selv havde flygtningene styrken til at skabe sig et hjemme i et nyt land.
Bosnien og Balkan-regionen er en del af verden, der ofte ligger et stykke væk fra den danske bevidsthed – og danske mediers interesse. Derfor er Ismar Cirkinagics værk værd at bruge tid på at opleve.
Far from Home er en af de faste udstillinger på Aros.
(Artikel er udgivet 8. december 2022 på pov.international og opdateret 14. december 2022)