Bloggen

Digital dannelse tager tid

Kategori: Digital dannelse, Samfundsfag, Undervisning STX / HF   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
3
Mar '13
Film i samfundsfag

Film i samfundsfag

Brug af filmproduktion i f.eks. samfundsfag på B-niveau i gymnasiet giver en positiv variation i undervisningen og nye erfaringer for både elever og lærere. Det faglige indhold håndterer eleverne som regel fint, men at arbejde med digitale medier er stadig en stor udfordring for mange.

For at pifte samfundsfagsundervisningen op lavede jeg i januar 2013 et mindre forsøg med en 1.g klasse (stx, B-niveau). I stedet for traditionel undervisning gav jeg dem den opgave at lave en film om hver af de tre velfærdsmodeller.

Det var et krav at lydsporet skulle være gruppens medlemmer, der fortalte om de respektive modeller. Der skulle være tre film af maksimum ét minut hver. Målgruppen skulle være jævnaldrende uden videre kendskab til emnet.

Læs hele indlægget »

Nikoline Werdelin skriver om sammenbragte familier

Kategori: Sammenbragte familier   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
27
Nov '12

Nikoline Werdelin

Nikoline Werdelin har en brevkasse i magasinet Søndag, der hedder ’Skriv til Nikoline Wedelin’.

I nr. 10 fra d. 5. marts 2012 har hun et svar, hvor titlen er ’Hans søn har førsteprioritet’ (s. 13). I slutningen af artiklen anbefaler hun at google ”sammenbragte familier” og nævner mit navn og denne blog.

Hun peger særligt på en artikel, hvor jeg sammenligner det at etablere en sammenbragt familie med en virksomhedsfusion. Werdelin skriver bl.a. 

”…han oplister de mange ting, de to voksne kan tale om, hvis målet er mere kærlighed. Jeg synes, det virker meget konkret, og tror, det er rigtigt at sætte sig ned og forberede sig – og ikke ligesom håbe på det går af sig selv”.

Det glædede mig at læse dette.

Du kan læse artiklen hun omtaler her: http://andersstubkjaer.com/2011/01/sammenbragte-familier-dine-mine-og-vores-boern-saadan-bliver-den-nye-familie-en-succes/

Bill Clinton besøger Sønderborg

Kategori: USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
14
Nov '12
Bill Clinton i Sønderborg
Bill Clinton i Sønderborg

I eftermiddags – og det er i skrivende stund onsdag d. 14. november 2012 – stod jeg med min datter i barnevogn få meter fra USA’s tidligere præsident Bill Clinton, der er i Sønderborg i dag for at tale ved en konference om Corporate Social Responsability.

Jeg faldt i snak med en ældre herre på gågaden og vi blev enige om at det trods kulde og ventetid var en særlig oplevelse at få et glimt manden.

Clinton har været præsident i otte år og var bare for få måneder siden var den, der anbefalede det Demokratiske Parti at vælge Barack Obama som deres præsidentkandidat og efterfølgende, som vi har set i TV, har ført så intens kampagne for ham.

Det lidt grynede billede er taget med mobiltelefon. Clinton besøgte det lokale Juuls Bolighus, hvor han så på design og købte gaver. Og gennem glasset så folk på ham.

Dog ikke alle. Baby sov trygt i barnevognen.

Jeg kunne nu godt have tænkt mig at være med på Alsion, hvor han holder tale i aften.

 

Filibusterens fremtid

Kategori: Engelsk, USA   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
1
Nov '12
Niels Bjerre-Poulsen på Sønderborg Statsskole

Niels Bjerre-Poulsen på Sønderborg Statsskole

Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Syddansk Universitet, besøgte Sønderborg Statsskole i september, hvor han holdt et inspirerende foredrag, der havde titlen ’Tro, håb og penge – USA’s præsidentvalg’.

Foredraget var bl.a. for skolens engelskfaggruppe, som jeg netop er blevet leder af. Et af mange emner, som Niels kom ind på var brugen af filibuster i Senatet i dag, hvilket var tankevækkende.

Senatets hjemmeside definerer filibuster således: 

filibuster – Informal term for any attempt to block or delay Senate action on a bill or other matter by debating it at length, by offering numerous procedural motions, or by any other delaying or obstructive actions”

Læs hele indlægget »

Baby T

Kategori: Uncategorized   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
5
Aug '12
Baby T

Baby T

 

Her i sommeren 2012 kom min datter til verdenen. Det er min første og det har været en stor og dejlig oplevelse.

Dette er også grunden til at der har været meget stille her på hjemmesiden i forsommeren.

Der kommer måske enkelte indlæg i løbet af efteråret, men jeg begynder først at skrive indlæg igen efter 1. november 2012.

På gensyn!

Tony Blair, Machiavelli og magten

Kategori: Boganmeldelser, Engelsk, Storbritannien   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
26
Maj '12

Jonathan Powell: The New Machiavelli - How to wield power in a modern world

Jonathan Powell har begået en spændende bog som sin tid som stabschef for Tony Blair under hele hans tid premierminister.

Det sjove ved Powells bog er, at han tager uddrag fra Machiavellis tekster, der handler om ledelse og hvordan man holder fast på magten. Han bruger disse uddrag som omdrejningspunkt i fortællingen om tiden i Downing Street.

Margaret Thatcher blev kendt for reformer af den private sektor, skriver Powell. Tony Blairs eftermæle vil, ifølge Powell, blive de reformer han har iværksat af den offentlige sektor.

Fredsaftalen i Nordirland står som en af de store ’udenrigspolitiske’ begivenheder i Blairs premierministerskab. Krigen i Irak er så den absolutte modpol. Dette er Powell klar over og diskuterer bl.a. hvordan den britiske premierminister kan få indflydelse i Washington. Ligesom i Peter Mandelsons selvbiografi, som jeg har skrevet om andetsteds på bloggen, er det forholdet til Gordon Brown, Blairs efterfølger som premierminister, der overskygger det meste af fortællingen.

Læs hele indlægget »

Digital dannelse og digital opdragelse

Kategori: Digital dannelse   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
9
Maj '12

Sønderborg Kommune

’Digital dannelse’ er afgørende for at unge får evnen til at være engagerede medborgere i et digitaliseret samfund.

Den 26. april 2012 var jeg så heldig at få mulighed for at holde oplæg for Uddannelsesrådet i Sønderborg om ’digital dannelse og digital opdragelse’.

En af de ting, jeg brugte tid på at snakke om var hvordan vi kan placere digital dannelse i en bredere forståelsesramme.

Professor Ole Korsgaard blev i marts 2012 interviewet af Gymnasieskolen, hvor han taler om at dannelsesbegrebet bliver udfordret og at ideen om medborgerskab bl.a. er at uddanne folk til at være ’medborgere, ikke modborgere’.

Læs hele indlægget »

Looking for Shakespeare

Kategori: Engelsk   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
22
Apr '12
‘Being Shakespeare’, Trafalgar Studios

På studietur i London i marts 2012 med en 2.g klasse var jeg så heldig at få to store oplevelser, der gjorde mig lidt klogere på The Bard of Avon. Den ene var at jeg fik mulighed for at se stykket ‘Being Shakespeare’, som er skrevet af Jonathan Bate. Den anden var en rundvisning på Shakespeare’s Globe Theatre og en efterfølgende workshop med klassen.

‘Being Shakespeare’

Hovedrollen – og den eneste skuespiller ‘Being Shakespeare’ blev spillet af Simon Callow. De færreste kender hans navn, men hvis jeg siger, at det er ham, der dør i Fire Bryllupper og en Begravelse, så ved de fleste hvem det er.

Stykket er om Shakespeare, mere end med Shakespeare. Hovedpersonen fortæller om Shakespeares tid og om Shakespeares stykker og er det ene øjeblik en mere neutral fortæller og det næste spiller han korte uddrag fra Shakespeares teaterstykker, eller citerer sonnetter.

Jeg kan kun anbefale stykket til alle, der har interesse for Shakespeare og mit gæt er det kunne bruges i 3.g på A-niveau som en underholdende afveksling i arbejdet med William Shakespeare. I videoen fortæller Simon Callow selv om stykket:

 

Shakespeare’s The Globe

Skuespilleren Mark tog i mod klassen foran The Globe. Historien om Sam Wanamaker og hans kamp for at få genskabt teatret er både tragisk, men også meget underholdende. Den korte version er, at en amerikaner kommer til London for at få genopført

Mark på The Globe

Shakespeares gamle teater og det har de britisk myndigheder svært ved at håndtere.

At få mulighed for at opleve teatret og høre om hvordan stykkerne blive sat op, ja, det får sipmelt hen en til at ønske at det en dag vil lykkes faktisk at komme til at se et skuespil. Efter rundvisningen står Mark for en workshop, hvor eleverne først gennem leg og øvelser får grinet og slapper af.

Så går de i gang med at læse en scene fra Macbeth. På mange måder får Mark teksten gjort levende og givet eleverne en oplevelse af at ham Shakespeare er måske lidt svær, men det kan faktisk godt lade sig gøre at forstå det. Og det er slet ikke så dårlig en oplevelse at få.

Skal du som engelsklærer til London med en klasse, der skal læse Shakespeare, så er turen til The Globe alle pengene værd.

Digital dannelse, medborgerskab og gymnasieskolens udfordringer

Kategori: Digital dannelse   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
1
Apr '12

Nyborg Strand, d. 27. marts 2012

Den 27. marts 2012 holdt jeg oplæg på Museumsformidlerne i Danmarks internationale formidlingsseminar på Nyborg Strand. Emnet for mit oplæg var ’Digital dannelse, medborgerskab og gymnasieskolens udfordringer’.

Jeg fortalte først om hvordan jeg så digital dannelse og tog udgangspunkt i hvad jeg har skrevet her på bloggen.

Seminarets tema var ’medborgerskab’ og det næste jeg gjorde var så at skabe en forbindelse mellem digital dannelse og medborgerskab.

Det gjorde jeg kort fortalt ved at pege på, at for at kunne være en aktiv medborger kræver det i denne digitaliserede verden, at du er tvunget til at være i stand til at producere selvstændigt og reflekteret digitalt materiale. Dette lærer de færreste af sig selv og derfor er det noget vi skal undervise i, bl.a. i gymnasieskolen, men også i folkeskolen.

Jeg sluttede af med at diskutere nogle af de udfordringer gymnasieskolen står over for. En af mine påstande er at vi i gymnasieskolen efterhånden betragter digitale og sociale medier som noget, der hvis vi bruger det rigtigt kan skabe hvad jeg kalder ’pædagogisk merværdi’.

Problemet er at der fra ’pædagogisk merværdi’ til en egentlig ’digital dannelse’ er et stykke. Det store spørgsmål er så hvordan vi når til den digitale dannelse…

Pædagogisk dag med blogs og delicious

Kategori: Digital dannelse, Engelsk   |   Skrevet af Anders Stubkjær   |   Ingen kommentarer »
18
Mar '12

Sønderborg Statsskole d. 14. marts 2012

Den 14. marts 2012 var der pædagogisk dag på Sønderborg Statsskole om IT. Statsskolen er min arbejdsplads og jeg fik mulighed for at fortælle om nogle få af de mange indtryk fra BETT-show 2012 og holde workshops.

Jeg holdt først et kort oplæg for kolleger, hvor jeg skitserede nogle af de indtryk, jeg fik fra turen til London i januar og BETT-messen, som du også kan læse om her på bloggen.

Dernæst holdt jeg et oplæg om hvad weblogs er for noget og prøvede at give nogle ideer til hvordan weblogs kan bruges i undervisningen. Jeg bruger selv blogs som et slags ”uformel digital arbejdsplads”, hvor jeg ofte beder elever uploade resultatet af gruppearbejder.

Fordelen ved bloggen er, at det er let at overskue eleverne arbejde og at finde et, eller to eksemplarer af et gruppearbejde, der er værd at diskutere.

Du kan se min prezi-præsentation ved at klikke på linjen her.

Jeg holdt også et kortere oplæg for engelskgruppen om fordelen ved at have en delicious-profil som faggruppe. Du kan samle links til f.eks. hjemmesider med skønlitterære tekster, eller forskellige typer af hjemmesider med online grammatikøvelser. Finten er dybest set at få delt de mange godbidder, der ligger under favoritter hos alle.

Så det var en travl, men spændende dag.

Side 4 af 12« Første...23456...10...Sidste »